Italiensk legende bakker op om Milan-træner

Italiensk legende bakker op om Milan-træner

706
0
DEL

Den italienske fodboldlegende Christian Vieri står bag AC Milans cheftræner Sinisa Mihajlovic. 

Det tog tid, før AC Milan kom i omdrejninger, men nu er de ved at være der. En række flotte resultater – og momentvis godt spil undervejs – har bragt Milano-klubben længere fremme i tabellen.

Den hakkende start i Serie A mødte dog stor kritik for en række folk, der i perioder også ønskede cheftræner Mihajlovics hoved på et fad.

Nu møder Milan-træneren dog stor opbakning fra Christian Vieri, der mener, at Sinisa Mihajlovic er den helt rette mand til opgaven, og at han behøver mere tid for at få det hele til at spille.

– Det ville være vanvittigt at skille sig af med Mihajlovic. Jeg kender ham både som professionel og som menneske. Han er den bedste træner, Milan kunne have. Det var det rette valg, og det skal forsvares, fortæller Vieri til Gazzetta dello Sport.

– Sinisa har passion, karisma og idéer. Spillerne er bag ham, og langsomt er de ved at forstå trænerens person, som aldrig giver op. Milan har ændret meget, og det er tosset at tro, at man kan opnå det maskimale potentiale på så kort tid, fortsætter den tidligere målmager.

Vieri er også svært begejstret for målmaskinen Carlos Bacca, som AC Milan hentede i Sevilla i sommer, og han tror på, at colombianeren i fællesskab med Luiz Adriano bliver usandsynligt svære at håndtere for modstanderne fremadrettet.

– Jeg kan rigtig godt lide ham. Jeg har set ham siden dagene i Sevilla. Han er en målsluger, kynisk foran mål, men samtidig en god holdspiller. Med Luiz Adriano kan de sammen potentielt skabe et dødbringende makkerskab. I øjeblikket kæmper brasilianeren med formen, men så snart han kommer i omdrejninger i italiensk fodbold, bliver det et mareridt for modstanderne, fortæller Vieri.

AC Milan møder lørdag aften Juventus på udebane i Torino.

 

INGEN KOMMENTARER