Standard-Liege spilleren Ivan Santini fortæller, at han er for genert til at spørge sin nye holdkammerat Victor Valdes om, hvordan Messi er som spiller og person.
I Januars transfer-vindue valgte Manchester United at lege den spanske målmand, og tidligere Barcelona-spiller, Victor Valdes, ud til den belgiske klub Standard Liege.
Og selvom Valdes blot har været i Liege i en måneds tid, så er hans præsens og flotte fodboldkarriere, noget som både motiverer, og intimiderer hans nye holdkammerater.
– Helt ærligt, så har jeg ikke en gang fortalt ham, at jeg er Real Madrid fan, siger Standard Liege-angriber Ivan Santini til GOAL.com.
– Det er mærkeligt at have ham på holdet. Jeg ser på ham som en kæmpe stjerne. Jeg ville ønske, at jeg havde dage, hvor jeg kunne spørge ham om Messi, Barcelona og alt muligt andet, men det kan jeg ikke. Jeg er på en eller anden måde stadig for genert.
Santini mener at tilgangen af Victor Valdes har været god for hele holdet, og den kroatiske angriber har ikke andet end rosende ord til overs for holdets nye målmand.
– Valdes er et mirakel af en mand! Det er mærkeligt at sidde over for ham i omklædningsrummet, men han kan måske hjælpe os med at lære. Han er fuld af erfaring og brugbare tips.
Læs også: Leicester-fan laver 9 kr. om til 10.000 på klubbens succes
– Når man træner ‘én mod én’ mod ham, så minder din underbevidsthed dig om, hvem der står i målet, og det hjælper dig til at koncentrere dig mere.
– Det er svært at forstå, hvordan han kan have vundet så meget, og så stadig opføre sig helt normalt. Han træner som om han lige var kommet op fra ungdomsholdet. Han er meget motiveret, siger Santini.








