Juan Mata vil føre Manchester United til dobbelt topplacering

Juan Mata vil føre Manchester United til dobbelt topplacering

1042
0
DEL

Juan Mata siger at, det ellers så skadesramte Manchester United, går efter en dobbelt topplacering i denne uge, hvilket vil sige, at de går efter at toppe Premier League såvel som deres gruppe i Champions League.

Manchester United fik et noget nær perfekt udgangspunkt for denne uge, da man formåede at score i kampens absolut sidste minutter og dermed tage sejren, i weekendens Premier League-opgør mod Watford. I morgen hedder turneringen imidlertid noget andet, nemlig Champions League, hvor hollandske PSV lægger vejen forbi Old Trafford.

Med en sejr i morgendagens Champions League-opgør, så vil de røde djævle være sikre på at fastholde førstepladsen i gruppen. I Premier League er det dog ikke så let, at opnå en placering på første pladsen. Her sidder United ikke på førstepladsen inden kampen, som det er tilfældet i deres Champions League-gruppe. Hvorvidt de indtager førstepladsen efter næste runde i Premier League er derfor et spørgsmål om, hvorvidt de røde djævle kan slå den nuværende førsteplads, Leicester med danske Kasper Schmeichel på mål, som United møder i en udebanekamp på lørdag, der altså godt kunne tyde på at blive svær for United. En sejr til United vil ikke desto mindre sikre dem førstepladsen, så der er bestemt mulighed for, at Matas forudsigelser går i opfyldelse.

Mata anerkender da også, at det vil være en mindeværdig uge for de røde djævle, hvis de kan slutte den af med at indtage førstepladsen i begge turneringer.

– Vi kan tage et vigtigt skridt mod at slutte på førstepladsen i vores gruppe. Vi kan også kravle til tops i Premier League.

– Vi føler os optimistiske og vores mål er at vinde begge kampe, så vi får det bedst mulige udgangspunkt til den travle periode, der venter forude.

– Det bliver hårdt. Vi skal spille op til vores bedste, hvis vi skal slå PSV og Leicester. Lad os tage det som det kommer.

Manchester United skal i øvrigt forsøge at stoppe Leicesters brandvarme angriber, Jamie Vardy, der har scoret i de sidste 11 Premier League-kampe i træk. Dette er i øvrigt en enkelt kamp bedre end Manchester United-legenden, Ruud van Nistelrooy.

– Jamie Vardy og Riyad Mahrez er enestående. De spiller på et fantastisk niveau – vi skal være meget forsigtige med dem, udtalte altså Juan Mata.

Manchester Uniteds trup er, som sagt tidligere, ramt af skader. Mange skader. Så sent som i weekendens sejr over Watford blev der tilføjet tre nye navne til skadeslisten: Phil Jones, Ander Herrera og Juan Mata selv. Louis Van Gaal må i forvejen undvære Wayne Rooney, Antony Martial, Michael Carrick, Marouane Fellaini, James Wilson, Luke Shaw og Antonio Valencia.

 

INGEN KOMMENTARER