Karakterbog: Southampton – Arsenal

Karakterbog: Southampton – Arsenal

1664
0
DEL

Sambabold.dk giver karakterer til spillere og trænere, efter Southampton tog imod Arsenal. 

På Sambabold.dk vil vi give karakterer til spillere og trænere på udvalgte kampe. Vi giver karakterer efter følgende skala:

UB: Uden for bedømmelse.
1-2: Den håbløse præstation, hvor der stort set ikke blev sat en fod rigtig.
3-4: En præstation under middel. Tingene lykkedes ikke helt for spilleren.
5-6: En præstation på det jævne uden nævneværdige fejl. Modsat har spilleren så heller ikke leveret noget ekstraordinært.
7-8: En god præstation med afgørende aktioner og minimale fejl.
9-10: Præstationen i absolut verdensklasse. Næsten alt lykkedes for spilleren, og han havde flere kampafgørende aktioner.

Læs også: Arsenals drøm om førstepladsen blev smadret til atomer i Southampton

Southampton:

Ronald Koeman 10 – Fik sat sit hold fantastisk op med den rette mentale indstilling, ligesom han fik sat en stærk startopstilling med en god balance og blanding af fysisk stærke spillere og dygtige teknikere. Sublim taktik af hollænderen.

#22 Maarten Stekelenburg 6 – Havde ikke det store at lave i dag. Tog sig af de svage afslutninger der kom hans vej, og kunne ellers bare nyde sine medspilleres flotte kamp fra hans position i målet.

#15 Cuco Martina 8 – Fik sin første Premier League-start i dag, og kvitterede med et drømmemål af en anden verden. Solid kamp defensivt, hvor han fik lukket flot af for Walcotts hurtighed.

#17 Virgil Van Dijk 7 – Fik rejst sig fra sidste uges blamage imod Tottenham. Flot defensiv præstation af hollænderen. Sammen med Fonte fik han lukket af for Giroud, hvilket var med til at skabe ro i Southampton-defensiven.

#6 José Fonte (C) 9 – Kaptajn fantastisk. Styrede sit hold med en fantastisk ro og disciplin, og tillod ingen chancer til Arsenal. Fik også lavet et mål i den anden ende, hvilket kronede en fremragende indsats.

#21 Ryan Bertrand 7 – Var overbevisende god i dag. Fik sat ejerskab på venstrefløjen, og gav Campbell umulige arbejdsbetingelser.

#4 Jordy Clasie 8 – Dommeren tillod det hårde spil, hvilket var guf for Clasie, der befandt sig som en fisk i vandet på den defensive midtbane, og flot fik lukket ned for Mesut Özil. Udskiftet efter 66 minutter.

#12 Victor Wanyama 8 – Ligesom Clasie nød Wanyama godt af dommerens hårde linje. Han fik givet Özil rygsæk på, og fik bevist over for alle på banen, hvem der styrede midtbanen i dag.

#8 Steven Davis 7 – Taktisk var han meget dygtig i første halvleg. Hjalp flot Bertrand bagud, og sørgede for at holde bredden i spillet flot. Lidt mere anonym i anden halvleg.

#16 James Ward-Prowse 6 – Flot kamp af den unge englænder, der var alle vegne på banen i dag. Løb solen sort for sit hold, hvilket blandt andet gav mere plads til Mane på midten. Udskiftet efter 70 minutter.

#10 Sadio Mane 9 – Kun et mål fra en fejlfri præstation i dag. Fremragende kamp af offensiv-spilleren, der konstant var en trussel over for en svag arsenal-defensiv. Kvitterede med en assist ved kampens andet mål. Udskiftet efter 81 minutter.

#7 Shane Long 10 – Fremragende kamp af Long i dag. Var med i stedet for en skadet Pelle, og takkede for tilliden med to mål, og et arbejdsraseri der konstant provokerede arsenals defensiv. Meget flot indsats.

Indskiftninger:

#14 Oriol Romeu 7 – Kom ind i stedet for Clasie, og tog flot over, hvor han slap. Kontrollerede midtbanen flot.

#11 Dusan Tadic 8 – Kom ind med knap en halv time tilbage af kampen, og var med det samme en trussel mod Arsenals mål. Rigtig flot indhop.

#20 Juanmi – UB

Arsenal: 

Arsene Wenger 2 – Fik slet ikke sat sine spillere ordentligt op til kampen, og formåede heller ikke at gøre noget nævneværdigt i pausen. Skidt taktisk præstation af franskmanden.

#33 Petr Cech 5 – Eneste Arsenal-mand der kunne være sin indsats bekendt. Havde det ikke været for Cech, havde kampen endt 6-0 til Southampton.

#24 Hector Bellerin 2 – Blev overspillet i Arsenals højre side, og var ikke i stand til at levere noget som helst offensivt. Meget anonym indsats fra den ellers dygtige back.

#4 Per Mertesacker (C) 1 – Stik modsat Fonte i den anden ende, gik alting galt for tyskeren. Hans mangel på fart blev udstillet på det groveste, og han virkede rystende usikker i sine indgreb. Kostede flere mål i dag.

#6 Laurent Koscielny 1 – Lod sig provokere alt for nemt af Shane Long i dag. Lavede dumme frispark og satsede sine tacklinger. Virkede ukoncentreret gennem hele kampen, hvilket gjorde det nemt for Mane og Long at drive gæk med ham.

#18 Nacho Monreal 3 – Havde det svært over for en meget livlig Ward-Prowse, der hele tiden udfordrede Monreal i defensiven. Offensivt kom han frem til et par enkelte indlæg og en dårlig afslutning, men ellers også en kamp han hurtigt vil glemme.

#20 Mathieu Flamini 2 – Havde det svært i dag. Han fik ikke ramt medspillerne med sine afleveringer, og blev overløbet af Mane og Davis på midtbanen. Fik kun sat en enkelt afgørende tackling ind i første halvleg.  Udskiftet efter 73 minutter.

#16 Aaron Ramsey 4 – Var den eneste Arsenal-spiller som forsøgte at tage fat på midtbanen. Havde et par gode aktioner offensivt, blandt andet med en fremragende aflevering til Monreal i første halvleg, men ellers led han under Clasie og Wanyamas hårde fysiske spil.

#28 Joel Campbell 1 – På trods af sin gode form, fik Costaricaneren det aldrig til at flyde i dag. Arbejdede en masse, men tabte klart den direkte duel med Ryan Bertrand, som gang på gang kom først på boldene. udskiftet efter 63 min.

#11 Mesut Özil 1 – Intet fungerede for Özil i dag. Han fik ikke de nødvendige afleveringer at arbejde med, og når han endelig fik bolden, så var Wanyama, Clasie eller Fonte klar til at tackle den fra ham med det samme. Han fik intet plads på midten og lod sig nemt frustrere.

#14 Theo Walcott 2 – Prøvede flere gange offensivt med sin hurtighed, men kom til kort hver gang. Kom frem til to afslutninger i første halvleg der ikke førte til noget, men var trods alt en af få Arsenal-spillere der forsøgte at skabe noget. Udskiftet efter 78 minutter.

#12 Olivier Giroud 2 – Giroud skal fodres med de rigtige afleveringer, og så skal han nok banke dem ind. Dette var bare ikke muligt i dag, og franskmanden led under, at han ikke kunne skabe noget på egen hånd, ligesom han konstant måtte bære rundt på det dobbelte i vægt, da José Fonte konstant var på ham som en overfrakke.

Indskiftninger:  

#15 Alex Oxlade-Chamberlain 2 – Kom ind midt i anden halvleg over for en storspillende Ryan Bertrand, og han fik aldrig rigtig skabt noget.

#21 Calum Chambers – UB

#45 Alex Iwobi – UB

INGEN KOMMENTARER