Kent Nielsen inden FCK-møde: Der venter os en stor udfordring

Kent Nielsen inden FCK-møde: Der venter os en stor udfordring

873
0
DEL

Kent Nielsen er bevidst om, at der venter ham og hans tropper en svær opgave, når de gæster Telia Parken på søndag i efterårets sidste runde, men OB-træneren tror alligevel, at kampen falder på et godt tidspunkt. 

Mens F.C. København er faldet lidt i kadence, virker OB til at være i fulde omdrejninger igen, og når fynboerne drager til Østerbro i sidste Superliga-kamp for kalenderåret 2015, så tror Kent Nielsen, at de kan drille løverne.

– Der venter os uden tvivl en stor udfordring, og i efteråret har FCK været det hold, der har kunnet præstere mest stabilt på det højeste niveau. Derfor giver det også særdels god mening, at de er nummer et i Alka Superliga inden denne runde. Selvom de er i toppen af ligaen, så føler vi, at kampen mod FCK kommer på et godt tidspunkt, hvor vores spil har set fornuftigt ud, og det har kastet fint med point af sig på det seneste, fortæller Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

OB indtager i øjeblikket syvendepladsen i Superligaen, mens F.C. København fortsat ligger i spidsen med en kamp til gode efter aflysningen i Herning i sidste weekend.

INGEN KOMMENTARER