Klopp advarer underpræsterende spillere

Klopp advarer underpræsterende spillere

904
0
DEL

Den nytilkomne Liverpool-manager, Jürgen Klopp, fortæller i et interview til Sky Sports, at spillere, som ikke præsterer og lever op til tyskerens forventninger, ikke er velkomne i Merseyside-klubben. 

Når Klopp og Co. i dag tager imod Southampton på Anfield, håber den tidligere Dortmund-træner, at kunne sikre sig den første sejr som Liverpool-træner.

Dette kræver dog en mandfolkeindsats mod Ronald Koemans mænd, og til Sky Sports forklarer den karismatiske tysker, at han vil slå hårdt ned på spillere, som ikke trækker sin del af læsset.

– Hvis en spiller er koncentreret og passioneret, er jeg ikke hård mod ham. Men hvis en spiller ikke forstår det professionelle aspekt, er det spild af tid, forklarer Klopp og fortsætter:

– Hvis de er unge, vil jeg naturligvis forsøge at hjælpe dem, tale med dem og give dem to eller tre chancer. Men når de er blevet ældre og har fået adskillige chancer under andre trænere, så er det spild af tid. Jeg vil gerne være deres ven, men ikke deres bedste ven.

Liverpool indtager inden dagens opgør, som i øvrigt kan følges direkte på TV3 sport 2 med kampstart kl. 17.15, en skuffende 12. plads.

INGEN KOMMENTARER