Klopp efter vanvidssejr: Det er meget følelsesladet

Klopp efter vanvidssejr: Det er meget følelsesladet

833
0
DEL

Liverpool-manager Jürgen Klopp erkender, at det er en meget følelsesladet fornemmelse, man står med i Merseyside-lejren efter en vanvittig sejr over Norwich på udebane lørdag eftermiddag. 

The Reds sejrede på Carrow Road over Norwich City på fuldkommen vanvittig vis. Kampen sluttede 4-5 til Liverpool efter to overtidsscoringer; først en udligning til Norwich og efterfølgende forløsning i Liverpool-lejren, da Lallana med lidt held fik skovlet bolden i mål og sikrede dem sejren.

Klubbens manager erkender, at det var en helt utrolig og bemærkelsesværdig fodboldforestilling, men han opfordrer holdet til altid at tro på tingene.

– En utrolig kamp. Vi skal altid tro på, at det er muligt, selvom det bestemt ikke var let i dag, sagde Klopp umiddelbart efter slutfløjtet ifølge Daily Star.

Læs også: Rygte: Teixeira vild med Liverpools interesse

– Vi havde en masse problemer i starten. Vi ledte efter selvtilliden, men så begyndte vi at spille fodbold og indså, at det var muligt.

Liverpools store akilleshæl har længe været defensive standardsituationer, og det gjorde også ondt på holdet i lørdagens kamp.

– Standardsituationer, standardsituationer, standardsituationer og så ændrede kampen sig. Modstanderne fik en del mere tro på tingene. Da jeg så, der var lagt fem tillægsminutter til kampen, kunne jeg ikke forstår hvorfor, lød det fra Klopp, som mente, at sejren var fortjent:

Læs også: Van Gaal: United er stadig med i titelkampen

– Jeg synes, at vi var de fortjente vindere i en spektakulær kamp. Jeg tror, det er en ny rekord, men vi skal løse vores problemer, da dette (et sådant comeback, red.) ikke altid vil være muligt.

– Selvfølgelig var vi heldige, men vi var ikke specielt heldige, da de udlignede i overtiden. Det er meget følelsesladet, slutter Liverpool-manageren.

Liverpools sejr har bragt dem på en øjeblikkelig ottendeplads i Premier League-tabellen.

INGEN KOMMENTARER