Klopp nedtoner Liverpool-stjernes skade: Det er ikke alvorligt

Klopp nedtoner Liverpool-stjernes skade: Det er ikke alvorligt

652
0
DEL

Philippe Coutinhos skade er ikke alvorlig, beroliger Jürgen Klopp Liverpool-fansene. 

Brasilianske Philippe Coutinho overstrålede i samarbejde med Liverpool-holdkammeraterne vicemestrene fra Manchester City, da Merseyside-klubben lammetævede de lyseblå med 1-4 på Etihad.

Den 23-årige kreatør måtte dog lade sig udskifte efter 68 minutters spil som følge af en skade.

Skaden er heldigvis i bagatelafdelingen, fortæller Klopp, der håber og tror, at sydamerikaneren snart er tilbage.

– Jeg håber, at han er okay. Han viste os, at det ikke var nogen slem skade. Det var en lille smule krampe. Han følte en form for smerte, men jeg håber, at det var det hele, siger Klopp i et interview med Sky Sports.

– Han bliver meget vigtig for os. Alle kan se, hvor god form han er i for tiden. Jeg håber, at han reagerer positivt, tilføjer Liverpool-manageren.

Coutinho har fundet netmaskerne fem gange i Premier League indtil videre i denne sæson.

INGEN KOMMENTARER