Ifølge Sky Sports er der kun to kandidater tilbage til at skulle overtage managersædet i Chelsea efter sæsonen, og man er angiveligt ved at indlede forhandlingerne med den ene.
Det stod lynhurtigt klart, at Guus Hiddink var en midlertidig løsning, da han i december måned overtog styringen i Chelsea efter José Mourinhos eklatante nedtur med The Blues.
En mand, der ofte har været nævnt i sammenhæng med trænersæde i Chelsea, som står tomt efter sæsonen, er Atletico Madrids succestræner Diego Simeone, og skal man tro Sky Sports er han stadig i spil til posten.
Læs også: Medie: United har budt 150 mio. kr. for portugiser
Den temperamentsfulde argentiner kæmper dog om jobbet med den italienske landstræner Antonio Conte, som Chelseas direktør Marina Granovskaia skal afholde møde med fredag angående en mulig stilling på Stamford Bridge.
Læs også: Van Gaal inden returopgør: Spillerne skal være liderlige
Vælger Chelsea Conte som ny manager, skal de intet betale i kompensation til det italienske fodboldforbund, eftersom at hans kontrakt som landstræner udløber til sommer efter EM-slutrunden i Frankrig.
Sky Sports erfarer, at det kun er Conte og Simeone, der fremgår af den shortliste af kandidater, som Chelsea ønsker sig.