Ligue 1’s ultimative tophold, PSG har forlænget kontrakten med cheftræneren Laurent Blanc, så han nu er at finde i klubben indtil sommeren 2018.
Den tidligere franske landsholdsspiller har stor succes i hovedstadsklubben, hvor man i øjeblikket fører den hjemlige liga med 24 point ned til Monaco på andenpladsen og samtidig er med i knockout-fasen i Champions League.
Læs også: David Luiz: Costa bør komme til PSG
Nu bliver 50-årige Blanc så belønnet med en kontraktforlængelse, til sommeren 2018:
– Jeg vil gerne takke klubben for at tro på mig. Siden begyndelsen har jeg følt en ære i at arbejde for så ambitiøs en klub, og det er ekstremt tilfredsstillende at træne så dygtige spillere. PSG er en fantastisk og respekteret ambassadør for fransk fodbold, siger Blanc til klubbens hjemmeside.
Blanc har trænet klubben siden 2013 og har tidligere trænet det franske landshold samt Bordeaux.