Leicester-anfører: Vi ved, at vi er gode

Leicester-anfører: Vi ved, at vi er gode

674
0
DEL

Wes Morgan mener, at Leicester City nu er nået til et punkt, hvor de selv ved, hvor gode de er. 

Leicester City har imponeret alt og alle i denne sæson, hvor de lige nu indtager førstepladsen i Premier League. De har tilmed slået store hold som Manchester City og Liverpool, hvorfor man nu for alvor er en seriøs bejler til mesterskabet.

Wes Morgan er glad for sæsonens udvikling og det faktum, at man er gået fra at spille om at undgå nedrykning til at spille med om guldet.

– Det har været en fantastisk sæson indtil videre. I starten af sæsonen fokuserede vi på at undgå nedrykning. Det tror jeg, vi er forbi nu, siger forsvarsspilleren til Sky Sports og forklarer ydermere, at klubben nu ved, hvor gode de er:

–  Vi er nået til det punkt nu, hvor vi ved, hvor gode vi er. Vi har spillet mod alle hold i ligaen og har bevist, at vi kan være ligeså gode, om ikke bedre end dem, afslutter Wes Morgan.

Wes Morgan og Leicester skal i kamp igen på lørdag, når Norwich gæster King Power Stadium.

INGEN KOMMENTARER