Bayern München angriberen, Robert Lewandowski, tror på, at Pep Guardiola allerede er klar over, hvor han skal hen til sommer.
Bayern München-træner, Pep Guardiola, skal som bekendt finde nye græsgange til sommer, hvor alle pile peger på, at destinationen hedder Premier League.
Guardiola er blevet kædet sammen med blandt andet Chelsea og de to Manchester-klubber, men intet konkret er endnu kommet på bordet.
Rober Lewandowski er dog overbevist om, at Pep Guardiola er afklaret med, hvilken ny klub han skal træne efter sommerferien.
– Jeg ved, at Pep kan forbedre et hold i England, siger Lewandowski til Daily Mail.
– Jeg tror, at Pep ved hvor han skal hen, og han ved også hvad han skal gøre, for at forbedre det hold han kommer til, så holdet kommer til at spille meget bedre.
– Han (Guardiola, red.) vil fokusere på teknik, og muligvis også mere på bolbesiddelse end hvad der er normen i England. Men Pep ved godt, at Premer League er anderledes fra den spanske liga, og Bundesligaen, og jeg er sikker på, at han nok skal bidrage med noget nyt i forhold til taktik og teknik, siger Lewandowski.
Hvor Guardiola havne henne må tiden vise.