Forsvarsklippen Virgil van Dijk har kontraktudløb med Liverpool til sommer, men nu fortæller hollænderen, at parterne er i forhandlinger om en ny aftale.
Til sommer udløber Virgil van Dijks aftale med Liverpool, og flere meldinger har peget på, at aftalen ikke ventes at blive forlænget.
Men nu fortæller den 33-årige midtstopper på et pressemøde, at parterne er i forhandlinger om en ny kontrakt.
“Jeg kan selvfølgelig sige, at der er igangværende drøftelser, men jeg ved ikke; vi får at se, hvad der sker i fremtiden,” udtaler Van Dijk til BBC og uddyber:
“Mit fulde fokus er på Liverpool, og jeg ønsker at vinde de kampe, som ligger foran mig, og ikke andet,” siger han.
“Hvad fremtiden vil bringe, har jeg ingen idé om i øjeblikket. Jeg kan kun fortælle dig, at drøftelserne er blevet startet, og vi får at se,” lyder det fra den rutinerede Liverpool-profil.
Virgil van Dijk har været i klubben siden januar 2018.
Foto: Shutterstock.