AS Monaco har offentliggjort købet af den brasilianske landsholdsangriber, Vagner Love, der kommer til klubben på en 18-måneder lang kontrakt fra Corinthians.
AS Monaco har været på udkig efter forstærkning til angrebet og nu har man sikret sig Vagner Love for 10 millioner kroner.
Der var ellers rygter om at man ville forsøge at leje colombianske Falcao fra Chelsea, men da Love-muligheden opstod til en lav pris slog franskmændende til.
Vagner Love har scoret 14 mål i 30 kampe i 2015 og udtaler i forbindelse med skiftet:
– Jeg er meget glad og stolt over skiftet til en stor klub som AS Monaco. Jeg vil bidrage med min rutine og hjælpe holdet til at nå sine mål, sagde den 31-årige angriber i forbindelse med offentliggørelsen.
Klubbens vicepræsident, Vadim Vasilyev var også ganske tilfreds med nyindkøbet:
– Vagner Love er en angriber, der har vist stor kvalitet gennem hele sin karriere i Europa og hos Corinthians. Vi har haft problemer med effektiviteten foran mål, og vi er overbeviste om at Vagner Love kan bruge sine kvaliteter til at løse det problem for os.
AS Monaco indtager en tredjeplads i Ligue 1 efter 20 kampe.
Vagner Love har tidligere spillet i CSKA Moskva, hvor han havde stor succes.








