Luis Enrique: Atletico er kandidater til titlen

Luis Enrique: Atletico er kandidater til titlen

984
0
DEL

Cheftræneren i FC Barcelona, Luis Enrique, udtalte sig for nylig blandt andet om titel-kampen. I den forbindelse fandt han tid til at omtale Atletico som kandidater til titlen, men Real Madrid var der ikke blevet plads til i udtalelserne.

Luis Enrique tager hul på 2016 som en optimistisk mand. Han indrømmer dog, at januar bliver en hård måned. Der venter således tre kampe mod lokal-rivalerne fra Espanyol, som FC Barcelona skal møde både i ligaen og i den spanske cup-turnering.

– Det er en ret pakket måned. Jeg bryder mig ikke om at spille tre kampe på 10 dage, men det hele handler om at få tre point, udtaler Luis Enrique ifølge Marca.

Barcelona-træneren er dog anerledes forsigtig når snakken falder på transfervinduet i denne måned. Han vil dog hellere end gerne udtale sig om sine to nye spillere, Turan og Vidal.

– Jeg ville elske at fortælle jer alle sammen om, hvad jeg har snakket med klubben og De Tre Konger [Messi, Suarez og Neymar] om, men jeg holder det for mig selv.

– Arda og Aleix er to meget vigtige spillere. De styrker vores hold og tilføjer konkurrence om pladserne på holdet.

Luis Enriques stjerne-angriber, Luis Suarez, er, med sine 15 mål, topscorer i La Liga. Dette kommer dog ikke som en overraskelse for den spanske træner.

– Jeg er ikke overrasket over, hvor mange mål han har scoret. Han er en sand mål-scorer, hvilket der aldrig har været tvivl om, og han vil altid være en sand mål-scorer.

I forhold til kampen om det spanske mesterskab havde Luis Enrique, som sagt tidligere, også et svar i ærmet.

– Jeg er sikker på, at Atletico er kandidater til at vinde titlen. De har allerede vist, hvor gode de er og jeg er sikker på, at de vil være en udfordring i mesterskabskampen.

INGEN KOMMENTARER