Medie: LvG overvejer sin fremtid

Medie: LvG overvejer sin fremtid

831
0
DEL

Den hollandske manager for Manchester United har været under beskydning af storklubbens fans i et stykke tid. Han overvejer nu at forlade managersædet allerede til sommer.

Luis Van Gaal har ikke haft den nødvendige succes hos Manchester United, der ellers forventes af en manager i hans kaliber. Det har været skyld i, at klubbens fans har sat et stort pres på den hollandske manager. Det store pres, der ligger på hollænderens skuldre, er ifølge Daily Mirror blevet så stort at Luis Van Gaal’s nærmeste er blevet bekymret for ham.

Det engelske medie skriver, at Luis Van Gaal overvejer at stoppe som United-manager til sommer, hvilket vil være en sæson før hans kontrakt udløber.

Han skulle have udtrykt, at han er mere interesseret i at sige op frem for at blive fyret for storklubben – efter at Manchester United havde en stime på otte kampe uden at vinde i slutningen af sidste år.

Hvis Luis Van Gaal forlader De Røde Djævle til sommer, så er den nyligt fyrede Chelsea-manager, José Mourinho, favoritkandidat til at overtage hans managersæde på Old Trafford.

Manchester United skal spille mod Southampton i den kommende weekend.

Læs også: LvG om de Gea-præstation: Han tog de bolde, han skulle

INGEN KOMMENTARER