Mads Agesen: 0-0 imod Shakhtar kan ingen tage fra os

Mads Agesen: 0-0 imod Shakhtar kan ingen tage fra os

1232
0
DEL

Randers FC leverede noget af et resultat i går, hvor den østjyske klub spillede 0-0 imod det ukrainske storhold Shakthar Donetsk, der ikke engang stillede med reserveholdet.

Shakhtar Donetsk stillede med en imponerende stærk trup. Målmanden Pyatov og markspillere såsom Pyatov, Srna, Kucher Spepanenko, Taison, Marlos og Gladkyi var alle på banen imod Randers FC. De er hver og en sikre elementer i Shakhtars startopstilling når de ellers spiller kampe. Derudover er Ismaily og Eduardo også en nogenlunde fast del af den sædvanlige startopstilling hos ukkrainerne, hvorfor man altså ikke kan påstå, at der var sparet på noget.

Shakhtar Donetsk fik dog ikke prikket hul på bylden og Randers FC holdt dem fra fadet. Det var også noget, som Mads Agesen, der spiller i forsvaret hos Randers FC, omtalte efter kampen.

– Det kan da godt være, at de måske ikke spillede sig helt ud. Og det kan også godt være, at vi var mere motiverede, end de var. Men det kan nu ændre ved den kendsgerning, at vi så gode ud i dag, og vi så også farlige ud.

Randers FC begyndte deres serie af træningskampe imod AC Horsens. Mads Agesen mener, at indsatsen har båret frugt og at der er sket meget med Randers FC siden den første træningskamp.

– Siden den første træningskamp mod AC Horsens synes jeg, at vi bare har lagt på lige siden. Og det vi leverer mod Shakhtar var motiverende, og der er ingen, der kan tage det, vi laver i dag, fra os.

Agesen bed også mærke i, at der stort set ikke var sparet på noget hos det ukrainske storhold.

– De stiller trods alt med et stærkt hold med profiler som Srna, der har spillet over 120 landskampe for Kroatien. De har også Kucher med i midterforsvaret, og han har spillet jeg ved ikke hvor mange landskampe for Ukraine. De stiller med et superhold, og alligevel leverer vi en flot kamp og et flot resultat.

Selvom det er en pragtpræstation, at spille 0-0 imod Shakhtar Donetsk, så mener Agesen ingenlunde, at præstationen var fejlfri.

– Der er stadig ting, der kan forbedres, men generelt står vi godt i kæderne og vi har en god kommunikation. Vi mangler måske lige det sidste i den indbyrdes forståelse, vi mangler lige det sidste løb, men det skal nok komme.

Ovenstående selvkritik betyder dog ikke, at den høje forsvarsspiller ikke var tilfreds med kampen.

– Alt i alt en rigtig god træningskamp mod en klassemodstander, udtalte Mads Agesen efter 0-0 opgøret mod Shakhtar Donetsk.

Det bliver spændende at se, hvad Randers FC kan drive det til i Superligaen, hvis de fortsætter på den kurs, de har lagt for dagen under vinterpausen.

Randers FC begynder deres forårssæson den 27. februar klokken 16:00, hvor SønderjyskE besøger Bionutria Park i Randers.

INGEN KOMMENTARER