– Mahrez gør ting, som kun Messi kan

– Mahrez gør ting, som kun Messi kan

1081
0
DEL

Den 24-årige offensivspiller var i gårsdagens kamp mod Chelsea den helt store stjerne og havde en stor andel i Leicesters 2-1-sejr over London-klubben. Nu roses den Mahrez for sine tekniske kvaliteter og sammenlignes med en meget prominent, argentinsk herre. 

Med gårsdagens 2-1-sejr på King Power Stadium generobrerede Claudio Ranieris mænd Premier Leagues førsteplads. Sejren kom ikke mindst i hus grundet den dødsensfarlige duo i skikkelse af Jamie Vardy og Riyad Mahrez.

Især sidstnævnte var i strålende spillehumør og var med et mål samt en assist arkitekten bag Leicesters sejr over Mourinhos mandskab.

Efter opgøret roste den tidligere Liverpool-stopper, Jamie Carragher, algerieren for sine tekniske kvaliteter, som han sammenligner med Messis.

– Mahrez gør ting med den venstrefod, som jeg kun har set Messi gøre, fortalte Carragher til Sky Sports og tilføjer:

– (Cesar, red.) Azpilicueta var en af de bedste forsvarspillere i ligaen i sidste sæson, og han kunne ikke håndtere ham (Mahrez, red.).

Liverpool-legenden insisterer også på, at den vævre offensivspiller med sikkerhed vil tiltrække opmærksomhed fra Europas topklubber i det kommende transfervindue. Han understreger dog i samme ombæring, at det er vigtigt, at ligaens nuværende duks ikke giver slip på deres stjernespillere.

– Mahrez spiller så godt, at topklubberne i Europa ser ham an. Det er vigtigt, at de (Leicester, red.) beholder deres spillere i januar. Personer vil måske forsøge at hente Vardy eller Mahrez, men hvis spillerne er kloge, bliver de i klubben.

Den algeriske landsholdsspiller har i denne sæson scoret 11 mål samt lagt op til syv.

INGEN KOMMENTARER