Manchester United er ude efter Juventus’ unge stjerneangriber Paulo Dybala, hvorfor klubben nu har taget kontakt til de italienske mestre.
Paulo Dybala har imponeret for Juventus i denne sæson, hvor han har scoret 13 mål og lavet otte assists i 24 kampe. Derfor er det ikke uhørt, at den 22-årige angriber er jagtet af de allerstørste klubber.
Manchester United har i sinde at komme blandt andet Real Madrid og FC Barcelona i forkøbet, hvorfor klubben allerede nu har taget kontakt til Torino-klubben om et eventuelt køb.
Det skriver Calciomercato.com.
Ifølge hjemmesiden vil Juventus dog ikke sælge Dybala, der har et prisskilt på svimlende 77.8 millioner pund.








