Maxwell: PSG burde beholde Zlatan

Maxwell: PSG burde beholde Zlatan

1035
0
DEL

Maxwell har spillet sammen med Zlatan Ibrahimovic i flere klubber. Han har nu bedt Paris Saint-Germain om at beholde ham, når svenskerens kontrakt udløber.

Den 34-årige back og den prominente angriber har været en del af samme klub i Ajax, Inter, Barcelona og altså Paris Saint-Germain, hvor brasilianeren i øvrigt får masser af spilletid på trods af sin fremskredne alder.

Mens Maxwell ikke har så mange muligheder i forhold til, hvor han skal spille næste sæson, så svømmer Zlatan tilsyneladende i muligheder, men Maxwell mener nu alligevel, at PSG burde forlænge svenskerens ophold i Paris.

Maxwells kontrakt gør sig kun gældende til juni i år. Den aldrende back har tænkt på en eventuel forlængelse, som der i øvrigt også bliver snakket om i Paris, men ikke som eneste mulighed.

– Der har været samtaler og møder, men ikke noget konkret endnu. At forblive her er helt sikkert en mulighed. Min familie vil heller ikke have noget imod det. Jeg er ikke desto mindre i god form og jeg vil ikke have noget problem med at falde til et andet sted.

Zlatan Ibrahimovic har også kontraktudløb til sommer, men ham mener Maxwell, at PSG burde beholde. Maxwell anerkender dog, at det i sidste ende kommer an på svenskeren selv.

– Han vil helt sikkert have flere muligheder end mig. Han vil beslutte, hvad der er bedst for ham og hans familie. PSG burde dog beholde ham, men det hele kommer an på ham selv.

Maxwell og Ibrahimovic har et stærkt og langt forhold, der som sagt går helt tilbage til Ajax-tiden.

– Første gang vi mødte hinanden var i Ajax, hvor vi begge var unge og langt hjemmefra. Vi havde brug for at hjælpe hinanden, hvorfor vores forhold voksede sig stærkt. Vi har aldrig spurgt hinanden om noget som helst. Heldigvis mødtes vi igen i Inter, Barcelona og altså her i Paris. Vores familier er meget tætte, hvilket også forstærker vores bånd.

 

 

INGEN KOMMENTARER