Chelsea hentede i sommers Michael Hector fra Reading, hvorefter de udlejede ham til klubben igen. De vil nu kalde ham tilbage før tid.
Den 23-årige forsvarsspiller Michael Hector blev på sommerens transfervindues sidste dag hentet til Stamford Bridge, men blev dog med det samme udlejet tilbage til Reading og Madejski Stadium.
Planen var, at han skulle blive der sæsonen ud, men nu vil Chelsea allerede have ham tilbage til januar.
Det siger Reading-chefen Samrit Thanakanchanasut til goal.com:
– Chelsea vil have ham tilbage tidligt, men jeg tror, at vi holder ham, som vi aftalte indtil slutningen af sæsonen, sagde han.
Forsvarsspilleren har fået stor ros i Reading, og med de defensive problemer, Chelsea har døjet med, ville det være en god idé at hente en mand med selvtillid tilbage.