Medie: Tre storklubber kæmper om Paul Pogba

Medie: Tre storklubber kæmper om Paul Pogba

726
0
DEL

Til sommer har Manchester United-stjernen Paul Pogba kontraktudløb, og det står både Paris Saint-Germain, Juventus og Real Madrid klar til at udnytte. Det skriver Football Italia.

29-årige Paul Pogba står uden arbejdsgiver om bare få måneder, når midtbanemandens kontrakt med Manchester United udløber.

Til den tid vil andre klubber kunne hente den franske landsholdsspiller kvit og frit, og det er der ifølge Football Italia tre adresser, der meget gerne vil.

Det drejer sig om Juventus, hvor Pogba før har spillet, samt PSG og Real Madrid, der alle kæmper om United-stjernens signatur.

Der har tidligere cirkuleret rygter om, at Manchester United ønsker at forlænge aftalen med deres profil, men det bliver altså ikke uden konkurrence.

I denne sæson har franskmanden spillet 26 kampe for De Røde Djævle i alle turneringer, hvor han har kvitteret med en scoring og ni assists.

Paul Pogba står samlet set noteret for 232 førsteholdskampe i den røde trøje.

Foto: Shutterstock.

Skal du på stadion i morgen, så se vejret for i morgen her.

INGEN KOMMENTARER