Manchester United er angiveligt klar med et nyt astronomisk bud på Lazio-stjernen Felipe Anderson, efter at man har gennemført en succesfuld samtale med brasilianerens repræsentanter.
Felipe Anderson har gennem længere tid været sat i forbindelse med Manchester United efter to succesfulde sæsoner hos italienske Lazio.
Nu får rygterne nyt liv, da De Røde Djævle angiveligt skulle have holdt samtaler med Felipe Andersons repræsentanter, herunder hans agent.
Læs også: Jamie Carragher langer ud: Italiensk duo er de værste signings, Liverpool har lavet
Ifølge det engelske medie Football Insider forløb samtalerne rigtig godt, og begge parter skulle være stemte overfor et skifte, hvorfor Manchester United meldes klar med et nyt bud på den 22-årige offensivspiller på 39 millioner pund.
I sommerens transfervindue fik Manchester United dog afvist et bud på 37,6 millioner pund svarende til 50 millioner euro, og dengang meddelte Lazio, at Anderson var meget mere værd for dem.
Læs også: Aguero til Independiente efter VM
– Vi afviste et bud på 50 millioner euro fra Manchester United den 27. august, og intet har ændret sig siden da. Han er meget mere værd, er Lazios sportsdirektør Igli Tare citeret for at sige ifølge Express.
Felipe Anderson spillede i hjemlandet for Santos, inden han i 2013 skiftede til Lazio.
Læs også: Brøndby Supporters Trust-medlem: Jan Bech bør forlade sin post