Memphis: Jeg bliver ingen fiasko i United

Memphis: Jeg bliver ingen fiasko i United

915
0
DEL

Memphis Depay begyndte sin United-karriere på imponerende vis, men siden da er hollænderen gået helt i stå, og det virker som om, at kantspilleren har mistet gnisten ligesom resten af holdet har.

Det har ikke ligefrem været nogen ønskestart for Memphis Depay i Manchester United. Det hele startede ellers så godt, men niveauet er sidenhen dalet gevaldigt, og nu er kantspilleren ikke engang blandt Van Gaals 11 foretrukne hver weekend, men han forsikrer selv alle fansene om, at han ikke bliver en fiasko i den engelske storklub.

– At blive verdens bedste er mit ultimative mål. Jeg kan sagtens leve med det pres, jeg dermed sætter mig under. Tro mig, forventningspresset vil aldrig tynge mig.

– Det er frustrerende lige nu, for jeg ved, jeg kan gøre det bedre. Jeg har haft brug for at vænne mig til Premier League og til mit nye liv herovre, og selvfølgelig havde jeg håbet, tilvænningsperioden var gået glattere. Det er ikke en mulighed at ende som fiasko for mig, siger Uniteds 7’er til hollandske AD.

Memphis Depay er blot 21 år gammel, og han har helt sikkert en stor fremtid foran sig. I denne sæson for United har han indtil videre nettet fem gange, og det er blevet til 23 kampe for kantspilleren.

 

INGEN KOMMENTARER