Lionel Messi var ikke med i Barcelonas 3-0 sejr over Ghangzhou, og det var der ganske vist en god forklaring på. Nu håber den lille troldmand, at han bliver klar til finalen i VM for klubhold.
På grund af smerter i nyrerne deltog Lionel Messi ikke i Barcelonas semifinale i dag ved VM for klubhold. Catalanerne klarede dog frisag uden problemer, og nu håber den argentinske verdensstjerne at blive klar til finalen mod River Plate, der til daglig optræder i den hjemlige argentinske liga.
– Godt arbejde af hele holdet. Vi er i finalen. Det er aldrig sjovt at misse en kamp, men jeg håber at få det bedre og kunne hjælpe til i finalen, skriver Messi på sin Facebook-profil.
Lionel Messi og resten af Barcelona-holdet spiller finale i VM for klubhold på søndag. Der er kampstart 11.30.








