FC Barcelonas superstjerne Lionel Messi er nu returneret til træning på fuld kraft med førsteholdet.
Messi har ikke spillet for Barcelona, siden han pådrog sig en knæskade i 2-1-sejren over Las Palmas i slutningen af september, men nu ser det ud til at den argentinske landsholdsspiller kan komme til at spille en rolle i El Clásico, der spilles på Santiago Bernabeu på lørdag.
Læs også: Messi træner med reserverne
Således kan det læses på klubbens hjemmeside at `Leo Messi deltog på fuld kraft i træningen mandag med førsteholdet´
Barcelona har ellers klaret sig fint uden den firedobbelte Ballon d’Or-vinder. Luis Enriques tropper har vundet fire La Liga-kampe i træk og indtager førstepladsen i ligaen.
Neymar og Luis Suarez har scoret 10 mål siden Messis skade og duoen kommer højst sandsynligt også til at starte sammen i weekenden, da man ikke vil risikere noget i forhold til Messi.
Den kroatiske midtbanespiller Ivan Rakitic er også kommet sig over sin skade og bliver dermed også disponibel til El Clásico.








