Midtjylland bekræfter: Køber Vaclev Kadlec

Midtjylland bekræfter: Køber Vaclev Kadlec

1037
0
DEL

FC Midtjylland kan nu bekræfte, at man har hentet den tjekkiske landsholdsangriber Vaclev Kadlec.

For kort tid siden skrev vi her på Sambabold.dk, at alt tydede på, at FC Midtjylland havde erhvervet sig Frankfurts Vaclec Kadlec.

Her få øjeblikke efter viser det sig, at der var noget om snakken.

Således kan de forsvarende mestre bekræfte handlen med Bundesliga-klubben om et køb af tjekken, og det glæder ledelsen i Midtjylland.

– At vi henter en spiller fra den hylde fortæller, at vi er blevet en mere eftertragtet klub, fortæller sportsdirektør Claus Steinlein til klubbens egen hjemmeside, inden han uddyber:

– Han er en målfarlig spiller, der sparker godt med begge ben. Vi har i lang tid arbejdet på at tilknytte ham, og derfor er vi også stolte over at kunne præsentere ham.

Aftalen er gældende til 2019, og Tipsbladet mener at vide, at de forsvarende mestre har betalt 13,5 millioner kroner for Kadlec.

INGEN KOMMENTARER