AC Milan måtte tage fra Torino med et 1-0-nederlag til Juventus. Dog var Sinisa Mihajlovic ikke som sådan skuffet over kampen.
AC Milan har i de seneste kampe oppet sig, hvor især deres offensive spil har fået nyt liv. De måtte dog tage fra Juventus uden point, men træner Sinisa Mihajlovic så gode takter i kampen.
Han sagde således efter opgøret:
– Vi vidste, at Juventus ville komme stærkt ud efter pausen og presse os i bund, og jeg synes, at vi gjorde det godt defensivt, men offensivt skabte vi ikke nok. Da de fik hul på bylden, reagerede vi, men tiden rendte ud for os, og vi var ikke farlige nok – vi skabte ikke nogen reel fare, og derfor blev det ikke til point for os. Det er noget, vi skal forbedre sagde kroaten ifølge acmilan.com og fortsatte:
– Dog synes jeg, at vores 4-3-3 formation har fungeret godt i den seneste tid, og vi har skabt fine resultater. Vi har spillere, der har vist karakter, men i aften var det bare ikke nok, afslutter manageren.
AC Milans næste opgave er hjemme mod Sampdoria.