Forud for aftenens kamp, var scenen for alvor sat til derby. Overalt på San Siro kunne man se opsætninger fra tilskuerne, der ganske enkelt var fabelagtige. Man kunne dog også fornemme, at der var lagt i kakkelovnen til et derby. Mange af motiverne, der var udstillet blandt tilskuerne, havde et noget hadsk motiv i forhold til det rivaliserende hold på banen. Der var tale om Serie A-opgør nummer 164 mellem de to Milan-klubber.
Der var visse overraskelser i de to startopstillinger op til aftenens derby. Blandt andet var Icardi, som var Inters interne topscorer indtil Eder kom til, at finde på bænken. Det var meldt ud, at han ikke var skadet, så det må have været et mysterium for mange, hvorfor han var bænket.
Hvad angår placering i tabellen, så var Inter hele otte point foran AC Milan inden kampen. Inter kunne, med en sejr vel at mærke, lægge sig lunt i svinget til næste års Champions League-kvalifikationen. AC Milan lå dog hele fem point under adgangsbilletten til Europa League-kvalifikationen, hvilket betød at de havde meget at spille for.
Den første store mulighed i kampen indtraf efter godt fem minutters spil, hvor AC Milan allerede var ved at komme i problemer. Der skulle ikke mere end en hurtig omstilling til at slå benene væk under aftenens “hjemmehold”, der trods alt var AC Milan, selvom de to Milan-klubber ellers deler stadionet, San Siro. Allerede et minuts tid efter fik Inter endnu en kæmpechance for at bringe sig foran, men formåede heller ikke her, at følge chancen til dørs.
Den næste serie af muligheder, selvom spillet bølgede meget frem og tilbage, tilfaldt AC Milan, der dog heller ikke havde held med, at følge chancerne til dørs. Efter et kvarter var stillingen altså 0-0. Dermed ikke sagt, at kampen ikke havde været underholdende. Det havde den i den grad. Der var konstant tænding på og spillerne var bestemt ikke tilbageholdende med hensyn til udfordringer og tacklinger. Tilskuerne var også med til at sætte en fantastisk kulisse og var konstant på mærkerne, hvad enten der var tale om utilfredshed med dommeren eller præstationerne på banen.
Efter den første halve time var det tydeligt, at Inter havde en form for overtag i kampen. Det var klart Inter, der havde haft mest at byde på i offensiven. Kampens dommer dømte bestemt ikke til fordel for Inter, men alligevel kom de frem til rigtig mange fornuftige ting. Især deres hurtige løb op ad banen satte AC Milan under pres. Flere gange var det Alex, der i AC Milan-forsvaret måtte agere anker og smække bolden væk.
Der skulle dog kun gå fem minutter mere end den første halve time, før AC Milan ganske overraskende kom foran. det stod ellers i kortene, at Inter skulle score kampens første mål, men sådan skulle det ikke gå. Keisuke Honda fik slået et ganske fantastisk indlæg, som Alex fik hovedet på. Den positive oplevelse i defensiven hos AC Milan skulle altså også blive første mand på måltavlen.
Stillingen 1-0 skulle vise sig, at holde indtil halvleg. Kampens stilling taget i betragtning, så var det Inter, der burde træde lidt ekstra på speederen, men det havde de ikke held med. Selvom de gjorde mange ting rigtigt i offensiven, så fik de aldrig rigtig slutproduktet med. Inter havde dog stadig et es siddende på bænken. Icardi kunne stadig bringes i spil, hvilket må siges at være et plus, hvis man tænker på Inters spillestil i første halvleg. De havde som sagt stor succes med de hurtige løb op ad banen, men boksspilleren, der skulle afslutte det hele, manglede. Det var faktisk kun Eder, der kunne betegnes som boksspiller i langt de fleste tilfælde. Kampens første advarsel kom i øvrigt også inden halvlegen, hvor Jovetic helt tydeligt tog armen i brug og blev belønnet med et gult kort. Det havde ellers været tacklinger, der kunne belønnes med et gult kort, men spillerne fik i dagens anledning lang snor.
Inter-træneren Mancini valgte ikke, at bringe Icardi i spil fra anden halvlegs start, så det var spændende, hvad Inter havde at slå tilbage med.
Der var ikke engang spillet fem minutter af anden halvleg før den første omgang drama indtraf. Inter-spillerne følte sig snydt for et straffespark. Efter et sløjt udspark var AC Milans målmandstalent, Donnarumma, på skovtur, hvor han stødte sammen med Eder fra Inter. Dette resulterede i en masse tumult og faktisk også en bortvisning. I forbindelse med alt det tumult, der fandt sted på banen, sagde Mancini et eller andet til fjerdedommeren, der altså fik den garvede Inter-træner smidt ud.
Der var altså drama fra starten af anden halvleg, men det så også ud til, at Inter-mandskabet blev mere og mere desperate. De fik dog ikke rigtig noget ud af deres anstrengelser, derimod var det AC Milan, der så mest farlige ud. På trods af, at spillet bølgede frem og tilbage, så var stillingen stadigvæk 1-0 efter en times spil.
Der var også begyndt at tegne sig et tydeligt billede af kampen. Inter kom som sagt bedst fra start, men AC Milan så i højere og højere grad ud til at få overtaget i kampen. Inter så simpelthen ikke ud til, at kunne stille noget op i forhold til AC Milans føring.
Icardi havde kun været på banen i seks minutter, før han fik noget af en hovedrolle. I forbindelse med et Inter-angreb formåede Icardi at skaffe Inter et straffespark, som han oven i købet selv skulle stå for. Selvom han fintede Donnarumma på sin vej mod bolden, så overplacerde han selve straffesparket således at bolden endte på ydersiden af stolpen. Straffesparket var da også et godt billede på Inters kamp som helhed. De gjorde altid mange ting rigtige, men manglede altid det sidste.
Det spildte straffespark blev straffet få minutter senere, nærmere bestemt efter 73 minutters spil, hvor Bacca bragte AC Milan foran 2-0 efter en flot helflugter, som i øvrigt kom efter et fremragende indlæg fra Niang.
Der skulle kun gå yderligere fire minutter før der stod 3-0 på måltavlen. Denne gang var det Niang, der udnyttede en ripost fra sit eget skud til også at få sit navn på måltavlen. To minutter senere blev Niang så udskiftet til fordel for Mario Balotelli. Han forlod ganske fortjent banen under massive klapsalver og positive tilråb fra de glade AC Milan-fans. Mario Balotelli fik i øvrigt og ganske bemærkelsesværdigt et gult kort efter, hvad der lignede 30 sekunder på banen.
Inter sejlede rundt med ti minutter tilbage af kampen. Efter at have haft alt spillet i første halvdel af første halvleg, lignede de et hold, der havde tabt det hele på gulvet. Efter målene til 2-0 og 3-0 kunne Inter således ikke få noget som helst til at fungere.
Kampens store oplevelse på vinderholdet, AC Milan, var deres forsvarsgeneral, Alex, der formåede at afværge alle de chancer, som Inter trods alt kom frem til. Hvad angår stortalentet i AC Milan-målet, Donnarumma, så var det også en godkendt derby-debut. Han vaklede et par gange, men formåede ikke desto mindre at holde målet rent.
Noget af det, der kendetegnede kampen hele vejen igennem, var kampens dommer, Antonio Damato, og hans til tider spøjse kendelser. I perioder af kampen virkede det til, at han kategorisk valgte ikke, at fløjte til fordel for et bestemt hold. Spøjst så det i hvert fald ud i flere tilfælde, hvor Damato valgte at fløjte på mærkelige tidspunkter. De gange, hvor Damato kom i fokus, var der også tale om, at han gav spillerne for lang snor og altså ikke føljtede ved tydelige frispark.
Altså blev Serie A-derby nummer 164 til et knusende, men også fortjent, nederlag til Inter Milan. Tilskuerne skal, udover “hjemmeholdet” AC Milan, også have et massivt klap på skulderen. De satte virkelig scenen med en fabelagtig stemning. Aftenens derby-sejr bringer AC Milan op på en sjetteplads, men endnu vigtigere kom de tættere på deres ultimative mål i denne sæson, nemlig kvalifikation til europæisk fodbold.
