Milan-træner efter pokalavancement: Jeg så, hvem jeg kan regne med

Milan-træner efter pokalavancement: Jeg så, hvem jeg kan regne med

970
0
DEL

AC Milans cheftræner Sinisa Mihajlovic fik efter 3-1-sejren over Crotone i Coppa Italia øjnene op for, hvem han kan regne med af sine spillere, og hvem han i mindre grad kan regne med.

Serie B-klubben Crotone var en særdeles svær nød at knække for AC Milan, der tirsdag aften mødte dem i Coppa Italia. ‘Rossoneri’ gik videre til syvende og sidst, men de måtte ud i forlænget spilletid, før de kunne afgøre det.

Holdets cheftræner Sinisa Mihajlovic så kampen som en god mulighed for at give nogle af de spillere, der sidder meget uden for, lidt spilletid, og kampen gav samtidig et overblik over, hvem han kan regne med i fremtiden.

– I aften var den rigtige lejlighed til at rotere i truppen, og de spillere, der kommer ind på holdet, er nødt til at gribe deres chance. Nogle af disse spillere gjorde det godt i aften, andre mindre godt. Det var en svær kamp, ​​men det er sejre og resultater, der tæller i sidste ende. Nogle spillere havde måske ikke den rigtige tilgang til kampen, men alle gjorde, hvad de skulle. Jeg forstår godt, at det ikke er let at komme ind på holdet i tide og utide, men jeg fik de svar, jeg havde behov for, og jeg ved nu, hvem jeg kan regne med, og hvem jeg i mindre grad kan regne med, forklarer Milan-træneren til klubbens egen hjemmeside.

– I aften ønskede jeg at hvile Niang og Bacca, og jeg var sikker på, at vi ikke ville få brug for dem, men i sidste ende måtte jeg tilføje mere kvalitet til holdet med indskiftningerne af ​​Niang, Bonaventura og Montolivo, og tingene gik derefter bedre for os, fortsætter Mihajlovic, der til slut også vender Hondas situation og giver stor ros til Crotone.

– Honda står bag Cerci i øjeblikket. I aften var en chance for ham at vise, hvad han kan gøre. Han arbejdede hårdt, og jeg forstår, at det er ikke let. Jeg er nødt til at styre min trup og give dem muligheder for at stråle. Vi studerede Crotone forud for kampen, og det er ikke tilfældigt, at de er nummer to i Serie B. Det er et organiseret hold, og de spiller lidt som Genoa. De har nogle gode spillere til Serie B. Deres entusiasme er tydeligt at se, og de har selvtillid, hvilket er en vigtig faktor for dem.

Milans 3-1-sejr gør, at de er videre til 1/8-finalerne i Coppa Italia.

INGEN KOMMENTARER