Milan-træner: Stor dedikation og professionalisme i truppen

Milan-træner: Stor dedikation og professionalisme i truppen

715
0
DEL

AC Milans cheftræner Sinisa Mihajlovic ser optimistisk fremad efter den store dedikation og professionalisme, som truppen har vist ham.

‘Rossoneri’ er for alvor på vej tilbage efter en skidt sæsonstart, hvor en trænerfyring hang i luften. Cheftræner Sinisa Mihajlovic’ tropper rejste sig efter 1-0-nederlaget til Juventus i sidste spillerunde ved at besejre Sampdoria med hele 4-1 på San Siro, og det glæder serberen.

– I aften (lørdag aften, red.) var en stor aften. Vi havde tiltro til vores metoder, og vi vil opleve flere aftener som dene, er jeg sikker på. Vores mål i de seneste uger var at finde en bedre balance på holdet. Efter Napoli-kampen arbejdede vi på at få strammet op nede i bagkæden, og nu hvor vi har flere angribere til rådighed, har vi flere muligheder i offensiven, forklarer Mihajlovic til klubbens egen hjemmeside og fortsætter:

– Vi har altid arbejdet godt, og spillerne træner godt. Jeg har aldrig haft problemer med mine spillere. Ingen er nogensinde blevet sendt væk, og der har været en stor professionalisme. Jeg er ked af de ting, vi ikke gør godt nok. Dedikationen har gennem hele ugen været efter højeste standard.

– Efter 2-3 svære år i klubben er det ikke nemt, men vi er på rette vej. Disse resultater tillader os at kigge fremad med optimisme og selvtillid, fortæller Milan-træneren til slut.

Sinisa Mihajlovic kom til som ny cheftræner i AC Milan i sommer efter et succesfyldt ophold i Sampdoria.

INGEN KOMMENTARER