Mourinho-agent: Hverken England, Spanien eller Italien er på tale i øjeblikket

Mourinho-agent: Hverken England, Spanien eller Italien er på tale i øjeblikket

1213
0
DEL

Mourinhos agent er en mand, der holder kortene meget tæt ind til kroppen. Han er selvsikker på sin klients vegne og fejer samtidig størstedelen af rygter på gulvet.

Den karismatiske, portugisiske træner har været genstand for talrige rygter siden sit dramatiske brud med Chelsea. Rygter der, ifølge hans agent, Jorge Mendes, ikke har noget på sig – i hvert fald for øjeblikket.

Italien, hvor Mourinho har slået sine folder før, kunne være et bud på en destination for den tidligere Inter-træner. Rygterne siger således, at både Milan og Roma leder efter en ny træner samt at Juventus-træneren, Massimiliano Allegri, kunne være på vej væk. Derfor kunne der stå mange døre på klem for Jose Mourinho i Italien.

Hovedpersonens agent har som sagt slået alle rygter i jorden. Det skete da Mendes udtalte sig til pressen i forbindelse med Globe Soccer Awards. Her udelukkede han således, at et træk overhovedet er under opsejling.

– Jose er i Brasilien lige nu. Lad os se, hvad der sker når han kommer tilbage, sagde agenten.

– Et comeback til Italien? I øjeblikket er der ikke dialoger med England, heller ikke med Spanien og altså heller ikke med Italien.

– Han skal bare forholde sig i ro og ikke bekymre sig om noget, fordi han er den bedste træner i verden.

INGEN KOMMENTARER