Moyes kørt i stilling til Sociedad-fyring

Moyes kørt i stilling til Sociedad-fyring

954
0
DEL

David Moyes vil blive fyret inden dagen er omme, ifølge Sky Sports.

Moyes, som mange vel kender som manden, der ikke formåede at løfte arven efter Sir Alex Ferguson i Manchester United, står nu overfor endnu en fyring.

Han overtog trænersædet i Real Sociedad for et års tid siden. I denne sæson har Moyes’ mandskab kun vundet to af de seneste 11 kampe i La Liga, hvorfor klubben er placeret på en øjeblikkelig 16. plads.

Sky Sports’ ekspert mener at beslutningen blev truffet efter Sociedads nederlag til Las Palmas i fredags. Han mener ydermere at beslutningen er blevet truffet, grundet mangel på forbedring fra trænerens side.

Det var meningen, at Moyes skulle være fløjet til Spanien søndag, men hans fly blev forsinket. Det er nu forventet at han vender tilbage til San Sebastian i dag, hvor han forventes at skulle møde klubbens præsident, Jokin Aperribay.

– Når han ankommer vil han møde ledelsen, og helt sikkert direktøren, hvorefter han vil blive fyret, siger Sky Sports’ ekspert.

– Dette er måske noget han ikke forventer. Så sent som i går morges sagde han, at han var villig til at kæmpe for sit job. Han var tilmed overbevist om, at han havde tilstrækkeligt med argumenter til at være i stand til fortsat, at skulle stå i spidsen for Real Sociedad.

– Faktisk har han været træner for Sociedad i 38 kampe, hvilket mere eller mindre er en hel sæson. I disse kampe har han vundet 46 point, hvilket ikke er helt skidt og bestemt ikke fyringsgrund.

– Problemet er derimod forventningerne. Når man bringer en mand som David Moyes til Real Sociedad, så forventer de mere end sejr i 29 % af kampene.

Moyes tog over i Sociedad den 10. november sidste år. Inden da var der gået syv måneder siden han blev fyret i Manchester United, vel at mærke uden at have stået i spidsen for dem en hel sæson.

– Skæbnen blev forseglet i forbindelse med nederlaget til Las Palmas. Grunden til at det ikke har fundet sted før i dag, er at ledelsen ville give alle en chance til at slappe af.

INGEN KOMMENTARER