Napoli-træner får karantæne og bødestraf efter homofobiske ytringer

Napoli-træner får karantæne og bødestraf efter homofobiske ytringer

882
0
DEL

150.000 kr. i bøde samt to spilledages karantæne. Det lyder straffen på til Napolis cheftræner Maurizio Sarri, der er blevet erkendt skyldig i upassende ytringer. 

Bølgerne gik højt tirsdag aften, da kvartfinalen i den italienske pokalturnering mellem Napoli og Inter. Der var særdeles kold luft mellem de to mastodonters cheftrænere, og efter kampen anklagede Inters Roberto Mancini modstanderholdets træner for at have ytret sig homofobisk.

Nu har det italienske fodboldforbund vurderet sagen og besluttet sig for en straf til Napoli-træner Maurizio Sarri.

To kampe skal han afsone i skyggen i pokalturneringen, og så skal han ydermere til lommerne efter en bøde på hele 150.000 kr.

Roberto Mancini kunne dog ikke helt tillade sig at pudse glorien, eftersom at han af forbundet også blev kendt skyldig i at have medvirket til de hårde og nedsættende ordudvekslinger.

37.000 kroner må Inter-træneren betale for sin truende opførsel, der desuden også gik udover en af kampens linjevogtere.

Inter vandt kampen med 0-2 og er dermed videre til semifinalerne i Coppa Italia.

INGEN KOMMENTARER