Den franske midtbanespiller Samir Nasri, der spiller i Manchester City, har leveret en positiv opdatering i forhold sin skadespause. Han er eftersigende foran planen.
Samir Nasri håber at kunne være tilbage på fodboldbanen for Manchester City i løbet af marts. Han døjer med en seriøs skade i en sene i sit højre ben, hvilket han også er blevet opereret for, men nu skulle der altså være lys for enden af tunnellen.
Samir Nasri har ikke været på banen siden midten af oktober, hvor Manchester City vandt 5-1 over Bournemouth. Efter operationen, der fandt sted i november, blev det antaget, at Nasri skulle være væk fra fodboldbanen i fire-seks måneder. Hovedpersonen er dog sikker på, at han vil være tilbage til sidste etape af Manchester Citys kamp om Premier League-mesterskabet.
– Den oprindelige besked fra lægerne var, at jeg ville være ude i mellem fire og seks måneder, udtalte Nasri til Manchester Citys hjemmeside.
– Jeg har allerede overstået to måneder og mit mål er, at være tilbage med holdet i forbindelse med landsholdspausen i marts.
– Jeg er en smule foran planen. Alting går en smule langsomt, men jeg er allerede tilbage i fitnesscenteret. Jeg bruger to-tre timer på cyklen, for at genopbygge min muskelmasse, og i denne uge er jeg begyndt at løbe igen, hvilket er gode nyheder.
– Det betyder også, at jeg nu træner med holdet og derfor ser mine holdkammerater hver eneste dag.
– Jeg ønsker at vende tilbage uden problemer, fordi det her var en seriøs skade.
– Det fysiske personale skal være forsigtige med, hvordan jeg kommer mig, men jeg vil arbejde hårdt og være tilbage i truppen før sæsonen slutter. Jeg ønsker at kunne træne normalt inden slutningen af marts.