I gårsdagens Europa League-kamp mellem Valencia og Rapid Wien sikrede spanierne sig et formidabelt udgangspunkt med en 6-0-sejr. 20-årige Santi Mina bidrog især til sejren med to mål og tre assists.
Gary Nevilles mandskab fik hul på byllen efter bare fire minutter, da Mina scorede på oplæg af André Gomes.
Mina lagde herefter op til 2-0-målet, der blev sat ind af Dani Parejo efter 10 minutter, før selvsamme Mina scorede sit andet mål til 3-0 efter 25 minutter.
Alvaro Negredo kom også på tavlen, da han scorede til 4-0 på oplæg af – ja gæt selv: Santi Mina.
Læs også: Presset Gary Neville forbliver optimistisk
Målfesten blev lukket af André Gomes til 5-0 og indskiftede Rodrigo, der scorede til 6-0 kort før tid.
Der er returkamp i Wien om en uge.