Newcastle United har lejet Seydou Doumbia for resten af indeværende sæson. Det bekræfter klubben på Twitter.
Der har allerede været gang i svingdørene hos Newcastle, og her på sidste dag af transfervinduet viser The Magpies igen sig som de handlekraftige.
Således bekræfter klubben, at man har hentet Romas Seydou Doumbia på en lejeaftale, der er gældende for resten af indeværende sæson.
Flere engelske og italienske medier mener at vide, at aftalen også inkluderer en købsoption på den ivorianske angriber. Syv millioner pund kan Newcastle efter sigende lægge, hvis de vil have Doumbia på permanent basis efter sæsonen.








