Niki Zimling skadet under træning

Niki Zimling skadet under træning

1616
0
DEL

Bundesligaklubben Mainz 05 må de kommende uger se bort fra den danske midtbanespiller Niki Zimling, efter han har pådraget sig en skade til tirsdagens formiddagstræning.

Danske Niki Zimling vendte inden denne sæson tilbage til Bundesligaklubben Mainz 05 efter et lejeophold hos Ajax Amsterdam. Comebacket har været uden succes, og Zimling har set langt efter spilletid i de første otte spillerunder.

Heller ikke den kommende tid kommer til at byde på minutter for danskeren, da han ifølge klubbens hjemmeside har pådraget sig en skade i læggen, der koster ham et par ugers genoptræning.

Zimling har kun været udtaget til en enkelt kamp i denne sæson og har stadig sine første minutter på grønsværen til gode.

Den 30-årige dansker har dog tidligere meldt ud, at han vil blive i klubben og kæmpe for sin plads.

INGEN KOMMENTARER