Nordli er topscorer: Tænker ikke så meget på det

Nordli er topscorer: Tænker ikke så meget på det

324
0
DEL
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

Med to mål i 4-1-sejren over Sønderjyske er Randers FC-profilen Simen Nordli ny topscorer i Superligaen, men det er ikke noget, han tænker så meget over.

Lørdag vandt Randers FC med 4-1 på udebane over Sønderjyske i en kamp, hvor norske Simen Nordli leverede to kasser.

Den 24-årige kantspiller er dermed oppe på ni scoringer i sæsonen, og det betyder, at han aktuelt er topscorer i Superligaen.

Det er dog ikke noget, som Nordli tænker så meget på.

“Jeg tænker ikke så meget på det. Man vil selvfølgelig gerne lave så mange mål som muligt og bidrage til holdet. Men selvfølgelig er det sjovt at være topscorer i Superligaen,” udtaler Randers FC-spilleren til bold.dk og tilføjer:

“Det er ikke så ofte, man er det, så det er da rigtig fedt. Hvis jeg kan blive ved med at bidrage til holdet med mål, er jeg glad,” lyder det fra Simen Nordli.

Randers FC indtager en aktuel 3. plads i Superligaen.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER