Officielt: Aston Villa skal have tredje manager på fem måneder

Officielt: Aston Villa skal have tredje manager på fem måneder

1361
0
DEL

Aston Villa og Remi Garde er blevet enige om at ophæve samarbejdet. Det meddeler klubben på deres hjemmeside. 

Tilbage i oktober måned fik Tim Sherwood stukket en fyreseddel i hånden, og Remi Garde erstattede den tidligere Tottenham-spiller en uge senere.

Nu er det dog slut for franskmanden, hvis opgave med at redde Aston Villas liv i Premier Leauge synes umulig.

Aston Villa skriver på deres hjemmeside i en offentlig erklæring, at man har valgt at løsrive Remi Garde fra sine pligter i klubben efter gensidig enighed.

Der er altså ikke tale om en fyring, men en fælles opsigelse.

Dermed skal Aston Villa have sin tredje manager på bare fem måneder.

Aston Villas liv i Premier League står næsten ikke til at redde med hele 12 point op til den gode side af nedrykningsstregen, og der resterer blot syv ligakampe i sæsonen.

INGEN KOMMENTARER