Gianni Infantino er ny præsident i verdensforbundet FIFA, efter at han sikrede sig 115 af de i alt 207 stemmer.
Valgperioden har været lang, og fredag blev FIFAs nye præsident så fundet.
Det bliver Schweiziske Gianni Infantino, der fremover skal bestride det ærefulde og ansvarstunge erhverv på forbundets direktionsgange.
Læs også: FIFA-skandalen: Det fulde overblik
Infantino sikrede sig dog først valgsejren i anden stemmerunde, efter at første stemmerunde endte uden en afgørelse.
Minimum 104 stemmer skulle bruges, og Infantino sikrede sig i alt 115 af slagsen i anden runde.
Læs også: Var ikke bekendt med skaden: Rooney var centimeter fra at ødelægge karrieren
Sheikh Salman al-Khalifa var med sine 88 stemmer tættest på Infantino.
Gianni Inantinos valgsejr kommer ikke som den store overraskelse, og den nykårede FIFA-præsident var da også DBUs foretrukne kandidat til posten.
Læs også: Medie: Besiktas har budt 11 mio. kr. for Superliga-komet