Stoke City har valgt at udleje den engelske midtbaneslider Steve Sidwell til Brighton for resten af indeværende sæson. Det bekræfter klubben på Twitter.
Der har ikke været gjort plads til Steve Sidwell ret ofte under Mark Hughes’ regime i Stoke, selvom den engelske manager faktisk selv stod for købet af den aldrende midtbanemand i sommeren 2014.
Nu har man så taget konsekvensen af manglende udsigt til spilletid ved at udleje Sidwell til Championship-klubben Brighton.
Aftalen er gældende for resten af sæsonen, oplyser Stoke på sin Twitter-profil.
Steve Sidwells kontrakt med Stoke udløber efter lejeopholdet til sommer.