Optakt til aftenens Champions League brag: PSG er favoritter

Optakt til aftenens Champions League brag: PSG er favoritter

1090
0
DEL

Så er tiden endelig kommet til ottendedelsfinalerne i Champions League. Sambabold.dk sætter fokus på første play-off kamp mellem Chelsea og PSG i dette års Champions League.

Der er nu seksten hold tilbage. De er alle gået videre fra efterårets gruppespil i Champions League, og det er ikke småpenge, der i aften og de kommende måneder bliver spillet om, når play-off kampene i den hæderlige turnering fløjtes igang.

I aften besøger Chelsea FC de franske mestre, Paris Saint Germain, hvor svenske Zlatan Ibrahimovic vil forsøge at sparke hovedstaden videre fra ottendedelsfinalerne.

Sambabold.dk har her sat fokus på statistikker, formationer, skadeslister og meget mere, så du er klædt ordentligt på til aftenens CL-brag.

PSG – Chelsea

Forventede formationer:

PSG (4-3-3): Trapp – Van der Wiel – Thiago Silva – David Luiz – Maxwell – Thiago Motta – Blaise Matuidi – Adrien Rabiot – Lucas – Ibrahimovic – Di Maria

Læs også: David Luiz om at forlade Chelsea: Det rigtige tidspunkt

Den ellers foretrækkede højreback, Serge Aurier, har karantæne til aftenens kamp, og derfor er det forventet at hollandske Van der Wiel vil erstatte ham på den position. Den italienske midtbanegeneral, Marco Veratti, og argentinske Pastore er begge tilbage efter skader, men Laurent Blanc har udtalt, at hverken Veratti eller Pastore er fit nok til en hel kamp. Adrien Rabiot har spillet godt i denne sæson, og vil forventligt indtage midtbanen med Thiago Motta og Blaise Matuidi. Samarbejdet mellem Lucas Moura, Zlatan Ibrahimovic og Angel Di Maria har været hæsblæsende på det seneste, så det bliver noget af en opgave for et skadesplaget Chelsea defensiv at sætte en stopper for trioen.

Chelsea (4-2-3-1): Courtois – Azpilicueta – Cahill – Ivanovic – Baba – Mikel – Fabregás – Willian – Oscar – Hazard – Diego Costa

Læs også: Medie: Diego Simeone accepterer Chelsea-kontrakt

Kurt Zouma og anfører John Terry er begge ude med skader. Guus Hiddink vil altså være tvunget til at bruge henholdsvis sit tredje og fjerde valg i midterforsvaret. Det forventes, at den hollandske manager vil løse det ved at skubbe serbiske Ivanovic ind i midten sammen med Gary Cahill. Derved vil der blive plads til den lidt mere offensive venstreback Baba Rahman, efter at Azpilicueta formentlig vil blive skubbet over for at erstatte Ivanovic på højreback. Nemanja Matic er ude med karantæne, hvilket vil give plads til John Obi Mikel på den defensive midtbane. Oscar er tilbage i truppen efter en mindre skade, og vil forventligt glide direkte ind i truppen.

Skadeslister og karantæner:

PSG: Serge Aurier (Karantæne) – Nicolas Douchez – Ezequiel Lavezzi – Hervin Ongenda

Chelsea: Kurt Zouma – John Terry – Nemanja Matic (Karantæne)

 

Ottendedelsfinalerne 2015

De to europæiske stormagter i den moderne fodboldverden tørnede også sammen i sidste års ottendedelsfinaler. Her var resultatet, 1-1, efter første opgør på Parc de Princes. Da pariserne drog til London, så opgaven svær ud efter, at Zlatan Ibrahimovic blev udvist i det 31. minut. Gary Cahill scorede ni minutter før tid, og englænderne så kvartfinalerne for enden af tunnellen. Men med fire minutter igen af den ordinære spilletid headede den tidligere Chelsea-spiller, David Luiz, Paris Saint Germain tilbage i opgøret, og holdene måtte ud i ekstra tid.

Efter nervepirrende to gange femten minutter kunne PSG se sig videre i den hæderlige turnering, da målene i ekstratiden fra Eden Hazard og Thiago Silva betød et endegyldigt resultat på 2-2.

Gensynets time

I aften mødes de igen på Parc de Princes i ottendedelsfinalernes første opgør. Dømt efter de to holds præstationer i denne sæson, så er det pariserne, der er favoritter blandt bookmakerne.

Laurent Blanc har ikke tabt en fodboldkamp i spidsen for PSG siden de besøgte Santiago Bernabeu 3. november 2015. Siden har han ført sit hold til 23 sejre og to uafgjorte kampe.

Gæsterne fra London har haft en forfærdelig sæson, men er under Guus Hiddink begyndt at genvinde formen. Efter hollænderen har taget styringen i den engelske klub, har de endnu ikke tabt en kamp. Fem sejre og seks pointdelere er det blevet til.

De engelske mestre er blevet ramt af en del skader i det defensive geled, hvilket betyder at kaptajnen, John Terry, og hans sædvanlige forsvarspartner, Kurt Zouma, begge er ude af aftenens opgør.

Den parisiske sprudlende offensiv er derfor oppe imod plan B for Guus Hiddink, og det kan have en stor indflydelse på kampens udfald.

Chelsea vandt senest 5-1 på Stamford Bridge over Newcastle på en velspillende offensiv, der viste stor selvtillid. Vi forventer, at Hiddink vil gå offensivt til værks i aften, og satse på et udebanemål, der i sidste ende kan have en gevaldig betydning for deres videre skæbne.

PSG har holdt buret rent i tre ud af de seneste fem hjemmekampe. Det vil samtidig være deres opgave i aften, da et cleansheet vil have stor betydning for hjemmeholdet, når de besøger Stamford Bridge om nogle uger.

Statistikker:

PSG

Seneste fem kampe: 4-1-0

Seneste fem hjemmekampe: 4-1-0

Topscorere:

  1. Ibrahimovic – 21 mål
  2. Cavani – 11 mål 
  3. Di Maria – 9 mål

Chelsea:

Seneste fem kampe: 3-2-0

Seneste fem udekampe: 3-2-0

Topscorere:

  1. Diego Costa – 12 mål
  2. Willian – 9 mål
  3. Oscar – 8 mål

 

Paris Saint Germaint er favoritter til aftenens kamp, og bookmakeren, Bet 365, sætter følgende odds på kampen:

PSG      Uafgjort   Chelsea

1 (1,62) – X (4,00) – 2 (6,25)

Læs også: Real Madrid – FC Barcelona: Det forbudte skifte – 2/3: Luis Enrique

INGEN KOMMENTARER