Overblik over afgørelsen i VM for klubhold: Japansk bronze og guld, som...

Overblik over afgørelsen i VM for klubhold: Japansk bronze og guld, som forventet, til stormagten FC Barcelona

965
0
DEL

Fjerde søndag i advent bød på afgørelsen i VM for klubhold. Til at starte med skulle der spilles om bronzemedaljerne, som de lokale japanske helte skulle vise sig at løbe med. Derefter skulle slutrundens helt store kamp, nemlig finalen, afvikles. Den stod mellem River Plate og FC Barcelona. Ganske som forventet, hvilket også var forventet hele vejen gennem slutrunden, skulle Barcelona vise sig at løbe med det store trofæ, hvilket faktisk var tredje gang for storholdets vedkommende.

I morges, klokken 8:00 dansk tid, blev bronzekampen mellem Sanfrecce Hiroshima og Guangzhou Evergrande. Selvom Guangzhou hos de fleste må have haft favoritværdigheden, så havde Sanfrecce den lokale favoritværdighed, da der her var tale om de japanske værters bidrag til turneringen. Reglerne foreskriver jo ellers, at det kun er det bedste hold fra hvert fodboldforbund, der må komme med til slutrunden, men værtsnationen får altså også sin bedste klub med.

Allerede efter fire minutters spil bragte Guangzhous store, brasilianske stjerne Paulinho, der tidligere har været i Premier League og Tottenham, den kinesiske storklub foran. Denne føring skulle vise sig at holde helt til halvleg, selvom japanerne sådan set havde haft det største antal chancer.

Da det første kvarters tid af anden halvleg var spillet indså træneren fra Sanfrecce sandsynligvis, at noget måtte ske, hvis ikke de skulle løbe ind i et finale-nederlag. Det reagerede han på efter 58 minutters spil, hvor det japanske holds brasilianske stjerne, Douglas, kom på banen.

Netop Douglas skulle vise sig, at blive særdeles afgørende idet han både scorede efter 70 minutters spil og efter 83 minutters spil, hvilket skaffede japanerne en finale-sejr på 2-1 og altså et sæt bronzemedaljer.

Dagens store kamp, altså finalen, blev sparket i gang klokken 11:30 dansk tid. Den stod mellem FC Barcelona og argentinske River Plate. Hvis Barcelona var storfavoritter inden kampen, så blev deres favoritværdighed endnu større da holdenes startopstillinger blev offentliggjort. Både Lionel Messi og Neymar, der begge var fraværende i semifinalen, var repræsenterede i Barcelonas startopstilling. Man havde ikke taget munden for fuld, hvis man havde sagt, at Barcelona stillede i absolut stærkeste opstilling.

I løbet af kampens første kvarter var det tydeligt, hvilken linje River Plate ville lægge for dagen. Der skulle spilles fysisk og der skulle løbes. Argentinernes konsekvente spillestil resulterede i et par grimme frispark, der særligt gik ud over Lionel Messi og Andres Iniesta. Disse to spillere blev der gået virkelig hårdt til, hvilket også resulterede i kampens første gule kort efter 10 minutters spil. Hverken Messi eller Iniesta så ud til at være helt komfortable i løbet af kampens første kvarter.

Efter den første halve time af kampen var det tydeligt, at Barcelona havde det spilmæssige overtag. Argentinerne var således kun farlige på omstillingerne. Det eneste skud, argentinerne fik sendt af sted i kampens første halve time var et skud, der, helt nede ved jorden, sneglede sig lige i hænderne på Claudio Bravo i det spanske mål. I løbet af den første time havde Barcelona haft et massivt overtag, hvad angår boldbesiddelse og chancer.

Der skulle dog heller ikke gå ret meget mere før kampens første mål fandt sted. Efter 36 minutter fandt Lionel Messi vej til netmaskerne og scorede dermed til 1-0. Målet kom i øvrigt i hus efter et opspil i særklasse, der blev konkluderet ved at Neymars hovedstød-assist fandt vej til Messis fødder. 1-0 til Barcelona skulle også vise sig, at blive stillingen ved halvleg.

Første halvleg havde, som indikeret tidligere, været en særdeles intens affære, hvor dommerens fløjte næsten hver gang var ensbetydende med nærkampe og tumulter.

Der skulle ikke spilles mange minutter af anden halvleg før de spanske favoritter kom yderligere foran. Efter 49 minutter bragte Luis Suarez, der i øvrigt slog sin rolle som topscorer i turneringen helt fast, Barcelona foran 2-0. River Plate var ellers kommet ud til anden halvleg, som om de ingenlunde havde opgivet kampen på trods af at være bagud, hvilket også fortsatte efter 2-0-målet, hvor de fortsat forsøgte at presse spanierne.

Da der cirka var spillet en times spil, gjorde FC Barcelona imidlertid som det passede dem. De driblede sig elegant frem til chancer, der dog ikke medførte yderligere scoringer, selvom der var mange muligheder at vælge imellem.

Tændingen og intensiteten var dog ingenlunde blevet efterladt i omklædningsrummene. Der var på intet tidspunkt tale om en svinsk fodboldkamp, men der var ekstrem tænding på. De første tyve minutter af anden halvleg var præget af mange ufine handlinger, der især var koncentreret omkring Neymar, der flere gange fik en hård medfart, og Mascherano, der flere gange brokkede sig og var involveret i tumulter. Luis Suarez kunne også sagtens have tilegnet sig et kort. Han røg således helt op i det røde felt, en af gangene, hvor Neymar måtte bide i græsset.

Surarez skulle også komme op på fem scoringer i løbet af slutrunden og dermed dræbe den sidste rest af spænding i kampen. Efter et eminent opspil, og i øvrigt et millimeter præcist indlæg fra Neymar, kunne Suarez på klassisk vis heade bolden ind bag River Plate-målmanden. Efter 3-0-scoringen, der definitivt lukkede kampen efter 68 minutter, var det som om, at River Plates gejst var slået lidt ihjel, hvilket også må siges at være meget naturligt, når man er bagud 3-0. Deres medrejste fans fra Argentina skal dog have et klap på skulderen. De sang endnu højere for hver gang River Plate kom bagud.

Mere skulle der ikke ske i denne VM-finale, der altså endte 3-0 til FC Barcelona. De sidste 25 minutters spil bød ikke på det store, hvad angår chancer. River Plate havde et par gode muligheder for at pynte på resultatet, men som bekendt uden held. Barcelona fortsatte indtil kampens slutning med at være dominerende på alle fronter.

Efter godt og vel 90 minutters spil i Yokohama, og tre Barcelona-mål selvfølgelig, kunne Barcelona for tredje gang i turneringens historie kalde sig verdensmester og i øvrigt prale af en slutrunde-topscorer.

Efter en mildest talt højteknologisk og omfattende prisoverrækkelse, hvor utallige priser altså skulle uddeles, før turen endelig kom til, at Andres Iniesta som Barcelona-anfører og i en regn af guld-konfetti kunne løfte VM-trofæet over hovedet.

INGEN KOMMENTARER