Pato undersøger mulighederne i Serie A

Pato undersøger mulighederne i Serie A

1129
0
DEL

Alexandre Pato er ifølge flere medier i Milano, hvor han undersøger forskellige muligheder for et comeback til Serie A.

Den 26-årige angriber er ejet af Corinthians, men er på et lejeophold hos Sao Paulo, og har gjort det klart at han ønsker at spille i Europa igen, snarest muligt.

Læs også: Pato klar igen: Drømmer om PL

Pato har postet et billede af sig selv på Instagram foran den kendte domkirke i Milano, hvilket bekræfter hans tilstedeværelse i Italien.

Dette sætter yderligere ild under rygterne om et snarligt comeback til Serie A, hvor hans tidligere klub AC Milan, stadig venter på at få Mario Balotelli og Jeremy Menez tilbage fra skader.

– Alexandre er tændt og beslutsom i forhold til at komme tilbage som en af de bedste angribere i verden, sagde hans repræsentant Riccardo Napolitano til Calciomercato.it.

– Vi undersøger forskellige muligheder for ham. Han er populær i mange klubber og er kommet sig fuldstændig over de fysiske problemer han havde tidligere. I Italien er der mindst to-tre klubber der er mulige, men vi kan ikke sige mere lige nu. Det eneste vi kan sige er at Pato vil blive et af hovednavnene til det komme transfervindue.

Pato spillede for AC Milan fra 2007 til 2013 og scorede 51 mål i 117 kampe for klubben.

INGEN KOMMENTARER