Phil Thompson: Shawcross ideel for Liverpool

Phil Thompson: Shawcross ideel for Liverpool

1088
0
DEL

Phil Thompson, ekspert fra Soccer Saturday, indrømmer, at han er lettet over at se Ryan Shawcross misse det andet Capital One Cup-semifinaleopgør mod Liverpool på tirsdag – ligeledes mener han, at Shawcross vil være en ‘ideel’ spiller for the Reds.

Centralforsvareren har ført sit mandskab til syv clean sheets i deres sidste 13 Premier League-kampe, siden han vendte tilbage fra en tidligere skade. The Potters formåede kun at vinde to ud af ti kampe i Shawcross’ fravær.

Eksperten fra Soccer Saturday mener, at den 28-årige vil en perfekt løsning på Liverpools defensive problemer, som holdet har haft i denne sæson, hvor man er det hold, der har indkasseret flest mål af alle i den øverste halvdel.

– Når Liverpool evaluerer i slutningen af sæsonen og kigger på de mål, de har indkasseret, mener jeg, at de ikke vil være utilbøjelige til at kigge mod Shawcross som en løsning, udtaler Thompson til Sky Sports.

– Faktisk tænker jeg, at han vil være absolut ideel, og han er én af de mest undervurderede centralforsvarer over en periode på de sidste fem sæsoner. Du kan bare kigge på Stokes statistikker med og uden ham.

 

INGEN KOMMENTARER