Johan Cruyff døde tidligere i dag i en alder af 68 år, da han tabte kampen mod kræften. Det har fået flere store personligheder i fodboldens verden til at udtale sig om hollænderen, og det har Platini også gjort, og han udtrykker stærke ord overfor Cruyff.
Som vi kunne fortælle her på Sambabold.dk, døde Johan Cruyff tidligere i dag. Det har efterfølgende skabt store overskrifter i flere medier. Nu fortæller Michel Platini, at han mener, hollænderen var den største af dem alle.
– Cruyff, han var den bedste gennem tiderne, siger Platini til AFP, og han fortsætter;
– Jeg har mistet en ven, verden har mistet en stor mand. Jeg beundrede ham meget, han var den bedste spiller gennem tiderne, udtaler han.
Johan Cruyff blev kåret som Europas bedste fodboldspiller op til flere gange. Faktisk vandt han både i 1971, 1973 og 1974. Senere blev han endda kåret til århundredets bedste fodboldspiller.