Platini indrømmer: Der findes ikke nogen skriftlig aftale

Platini indrømmer: Der findes ikke nogen skriftlig aftale

902
0
DEL

Platini erkender nu, at der ikke findes nogen skriftlig dokumentation for den aftale, han havde indgået med FIFA om millionbeløb. 

I den forgangne uge blev der stillet spørgsmålstegn ved en udbetaling mellem Platini og forbundet FIFA, efter det kom frem, at den tidligere UEFA-præsident, Lennart Johanssen, angiveligt kendte til udbetalingen.

Den økonomiske aftale, der lyder på 2 millioner schweizerfranc, skulle eftersigende ikke være blevet dokumenteret, hvilket den suspenderede UEFA-præsident, Michel Platini, nu bekræfter.

Forhenværende UEFA-præsident: Hemmelig aftale med Platini

Platini har over for den franske avis Le Monde, forklaret at aftalen blev indgået ansigt til ansigt, men at det ikke var noget problem, da en mundtlig aftale, efter schweizisk lovgivning, er bindende på samme måde som en skriftlig.

Baggrunden for den store udbetaling, er ifølge Platini, at den er en kompensation for noget reel arbejde, han havde udført for FIFA i perioden mellem 1999-2002.

Den afgåede FIFA-præsident, Sepp Blatter, bekræfter historien og fortæller, at betalingen var inden for reglerne, og kan anses for at være en ‘gentlemanaftale’

– Det var en gentlemanaftale og et led i en kontrakt, jeg havde med Platini. Det var implementeret i kontrakten. Flere detaljer kan jeg ikke give, da sagen er under efterforskning, udtaler Blatter.

Både Michel Platini og Sepp Blatter er blevet suspenderet fra al fodbold i 90 dage. Dette er en følge af, at hele sagen er under efterforskning.

INGEN KOMMENTARER