Pochettino: Vi vil fortsætte med at kæmpe

Pochettino: Vi vil fortsætte med at kæmpe

1585
0
DEL

Tottenham-manager Mauricio Pochettino insisterer på, at holdet vil kæmpe videre og lægge yderligere pres på Leicester efter deres 4-0-sejr over Stoke.

Harry Kane og Dele Alli scorede begge to mål for Tottenham, da klubben gæstede Brittania Stadium i går aftes. Med en 4-0-sejr over Stoke er Tottenham nu fem point fra ligaens førerhold, Leicester City. Det var derfor en tilfreds manager, der udtalte sig til Sky Sports efter kampen.

– Det var en god kamp, og jeg er meget tilfreds med præstationen.

– Det er spillernes fortjeneste, for det var en svær kamp fra starten af, siger Mauricio Pochettino til det engelske medie Sky Sports.

Leicester City tabte point i topstriden, da de måtte nøjes med 2-2 hjemme mod West Ham. Pochettino var derfor stolt over, hvordan hans trup påtog situationen til deres fordel og sikrede tre vigtige point i jagten på trofæet.

– Vi kæmper stadig. Vores drøm er at kæmpe og sætte pres på Leicester, og jeg synes, at både præstationen og resultatet er fantastisk, siger en stolt Pochettino efter gårsdagens kamp.

 

Læs også: Mesterskabsdrømmene lever i bedste velgående: Alli og Kane tryllebinder Spurs-fans

INGEN KOMMENTARER