PSG kan for fjerde år i træk kalde sig fransk mester, hvilket de i dag gjorde klart med en vanvittig 9-0-sejr ude over bundproppen Troyes.
PSG har henover de seneste år været helt suveræne i den franske Ligue 1, hvor de er blevet mestre de sidste fire sæsoner i træk. I dag blev de mestre hele otte runder før sæsonen slutter, da de vandt 9-0 ude over Troyes.
Det var en ren magtdemonstration, hvor topscorer Zlatan Ibrahimovic var i kæmpe målhumør og lavede fire af slagsen, der nu sender ham hele 13 mål foran nummer to på topscorerlisten i Ligue 1 – han har lavet 27 mål, mens holdkammeraten Edinson Cavani står noteret for 14 mål.
Hermed kan PSG fokusere fuldt ud på Champions League, som de gik videre fra tidligere på ugen, da man slog Chelsea på udebane med 2-1 og sikrede sig en samlet 4-2-sejr.